Om mig

Jeg hedder Bettina – og Yogaspiren er mit sted.

Jeg er uddannet Mindful yogalærer hos Nina Pfeiffer, Mind&Motion i Århus.

Min Yin Yoga udannelse startede ved Joe Barnett i 2016 hvor jeg for første gang tog træning hos ham. Jeg har netop afsluttet en 200 timers Yin yogalærer udannelse på Bali – hos Joe Barnett fra Yin Variation & Jo Phee fra Yinspiration  – og er certificeret Yin Yogalærer efter Grilley metoden.

Jeg har  taget videre uddannelse i den Restorative Yoga ved Ateeka fra Yoga Somatic og efterfølgende ved Sussie Jensen fra Jensen-Yoga.

Derudover er jeg uddannet certificeret Børne Yogalærer hos “Yoga-Rollinger”  v/ Helle Dayal – Esbjerg.

Jeg har deltaget i utallige Workshop og kurser indenfor Yoga og personlig udvikling.

Men min Yoga rejse og nysgerrighed bliver aldrig færdig og nye kurser og uddannelser er på vej med mine Yin lærermestre Joe Barnett og Jo Phee.

Året 2019 bliver året hvor jeg starter en to årig uddannelse som Master Stress Coach. En uddannelse som kombinerer Yoga, Mindfulness, Meditation og naturens påvikning – i forbyggelsen og behandling mod stress. Jeg tager uddannelsen hos Heinrich Johansen – hvor han og Lars Damkjær vil være mine læremestre. Det bliver en spændende rejse – og jeg glæder mig til at dele den med dig.

I efteråret 2019 deltager jeg også i efter uddannelsen “Yoga mod stress” ved Anne Goncalves.

Med disse uddannelser kan jeg tilbyde Mindful hatha Yoga, Restorative Yoga og Yin Yoga.

Jeg er  uddannet pædagog og har i mange år, med stor glæde arbejdet med skolebørn. Jeg holder pt. “Sabbatår” fra mit pædagog arbejde og har derfor mulighed for at hellige mig Yoga’en.

Jeg har igennem mange år været nysgerrig og gjort mig erfaringer indenfor personlig udvikling, yoga og meditation. Jeg har dyrket Yoga i 19 år – og Yoga og meditation  er en stor og betydningsfuld del af mit daglige liv.

Jeg har efterhånden lært og fundet ro i, at personlig udvikling ikke handler om at være perfekt i alle sammenhænge – det handler ikke om at være pletfri og altid i total harmoni og balance. Det handler om at lære mig selv at kende – komme i kontakt med mig selv både fysisk og psykisk, og acceptere alt hvad jeg indeholder. Acceptere alle sider af mig selv – glæder, begejstring, udfordringer, skuffelser, vrede, kærlighed, begrænsninger m.v. – være bevidst, nærværende og derudfra vælge hvad der skal fylde og være afgørende i mit liv, og i mit samvær med andre mennesker.

På min vej til denne erkendelse – har, og er yoga og meditation et rigtig godt og tilgængeligt redskab. Jeg oplever yogaen gør mig stærk og sund både i krop og sind. Jeg oplever også at yoga´en tillader mig at være sårbar, skrøbelig og åben og være med det der er.

Jeg ønsker så meget at give dette redskab videre – skabe rum og plads til at mine elever kan lære sig selv at kende, acceptere sig selv og finde ind til egne styrker, handlemuligheder og mønstre. Med mit yoga vil jeg gerne skabe plads til, at velvære og frihed kan spire.

Min yogaundervisning er nærværende, omsorgsfuld, sikkert, afslappende, seriøst – men alligevel, med en afslappet atmosfære.

Jeg glæder mig så meget, til at byde dig indenfor i Yogaspiren.

Vi ses  –  Bettina