“Langsom Lørdag” – fordybelsesdag d. 27/4 2024 – kl. 9.00 – 15.00
Pris: 495 kr.
Forkæl dig selv i denne skønne forårstid, med en skøn Fordybelsesdag i Spiren.
En dag med stille Yin yoga, klassisk yoga – med små blide bevægelser, genopbyggende Restorativ Yoga og simple åndedræts-øvelser.
Dagens første yoga session vil være Yin/Yang yoga. Vi vil kombinere blide bevægelser fra den klassiske Yoga med den meditative og passive Yin yoga. Det vil hovedsageligt være siddende og liggende stillinger – med enkelte stående blide flows.
Yin yoga er en rolig, passiv og meditativ yogaform. Vi søger et behageligt åbning i kroppen, og vil ligge stille i stillingerne i mindst 3 min.
I Yin yogaen arbejder vi med bindevævet. Vi ligger i dybe blide stræk som masserer kroppen og giver slip på et dybt plan. Bindevæv er overalt i kroppen – findes i muskler, ledbånd og sener. Vores bindevæv bliver med tiden mere stift og udtørret. I løbet af denne session vil vi åbne op, og bindevævet vil blive mere smidig, fugtigt og elastisk. I de lange stræk vil cirkulation og energi flyde mere frit igennem vævet og forøge velvære og mobilitet.
Efter frokosten vil vi kombinere Yin, klassisk og Restorativ Yoga i en skøn afbalancerende og genopbyggende yoga session.
Vi starter denne session med små blide yoga-flows og MFR (massage på bløde bolde), som gør kroppen klar til at tage imod de gavnlige stillinger vi vil ligge i.
Herefter vil vi lave lidt dynamiske flows til at sætte gang i væsken i kroppen og gøre kroppen klar til at sænke farten og ligge lidt mere stille.
Vi vil slutte sessionen med to eller tre Restorative stillinger som støtter op om den praksis vi har lavet hele dagen.
Restorativ yoga er en blid genopbyggende yoga form, som har fokus på ro og restitution i krop & sind. Det er ikke aktiv yoga, men derimod dybdeafspænding, hvor det handler om at hvile så meget som muligt, så nervesystemet beroliges.
Mens vi ligger passiv i stillingerne understøttes kroppen af puder, pøller og tæpper. Det får musklerne til at slippe spændinger og du modtager alle de gavnlige virkninger fra yogaen.
Nogle af stillingerne holdes i ca. 10 minutter og der løsnes derfor på et dybt plan.
Genopbyggende yoga er især nyttigt, når du har brug for at fjerne træthed og/eller overbelastning. Men er også for dig som blot har brug en velfortjent pause.
Dagens program :
Lørdag d. 27/4 kl. 9.00 – 15.00
9.00 – 9.30 – Ankomst og velkomst i Spiren. Kaffe – the og snack. Du kan komme når som helst i dette tidsrum
9.30 – 11.30 – Yin & Yang Yoga.
11.30 – 12.45 Frokost & evt. lidt frisk luft og lille gåtur i krattet bag ved Yogahuset.
Jeg serverer en god nærende suppe med hjemmelavet brød
(Ønsker du selv at medbringe frokosten er der køleskab til opbevaring heraf)
12.45 – 14.45 – Dejlig, skøn afbalancerende og genopbyggende yoga session med små blide flows, bevægelse, længere holdte åbninger i kroppen, MFR og Restorativ afspænding. .
14.45 – 15.00 – Farvel og tak for i dag.
Yogaspiren har alt nødvendigt udstyr – så kom blot i blødt tøj. Hvis du er kuldeskær lunt, blødt tøj – gerne et par varme sokker.
Pris for hele dagen incl. the, kaffe, sunde snacks i form af frisk frugt, tørret frugt og chokolade:
495 kr.
OBS! OBS! OBS!
Tilmelding kun pr. mail på : mail@yogaspiren.dk . Herefter modtager du en mail fra mig med betalingsmuligheder.
Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive til mig på mail eller Facebook – jeg glæder mig til at høre fra dig.
Mange varme hilsner fra Bettina – Yogaspiren
Vil du læse lidt om mig som underviser og de forskellige yogastile, kig her på siden under fanen. “Om mig”